Vinterhøjskole 2021

– for alle interesserede

Gennem 6 tirsdage tager psykologerne Anette Brix Hansen, Carsten Bernhardt Thomsen og chefpsykolog Bjørn Danielsen et psykologisk emne op og lægger op til en god, fælles diskussion.

Kom og hør om, hvordan du kan sikre din trivsel og psykiske sundhed.

1. kursus – 21. september 2021: ”Gør livet værd at leve” – at leve i overensstemmelse med vores livsværdier øger trivslen, overskuddet og selvværdet, samt modvirker stress. Sammen bruger vi metoderne fra ACT til at finde ind til dine kerneværdier og til at bruge dem som guide for handling, valg og beslutninger i dit liv.
Underviser: Carsten Bernhardt Thomsen

2. kursus – 28. september 2021: ”At være i verden med kronisk sygdom” –om de eksistentielle udfordringer ved at leve med en kronisk sygdom, både for den ramte og for pårørende, og som kan blive overset i selve sygdomsbehandlingen.
Underviser: Carsten Bernhardt Thomsen

3. kursus – 5. oktober 2021: ”Få det ubevidste på banen” – psyken kan spænde ben for den optimale, fysiske sportspræstation. Sammen kigger vi på, hvordan det ubevidstes kræfter i stedet kan bruges til at forbedre præstationerne på banen.
Underviser: Bjørn Danielsen

4. kursus – 12. oktober 2021: ”Familieforøgelse og fødselsdepression”
mange faktorer afgør hvordan graviditeten og fødslen forløber og opleves, bl.a. parforholdet, støtten og opbakningen til hinanden. Lær bl.a. om hvordan man undgår fødselsdepression og fødselspsykoser, hvordan
det behandles, og hvordan man som pårørende kan støtte og hjælpe.
Underviser: Anette Brix Hansen.

5. kursus – 26. oktober 2021: ”45 år i psykologiens tjeneste” – i sin lange karriere som psykolog har Bjørn Danielsen lært om mange sider af menneskelivet og sindet, og har på nært hold oplevet den rivende udvikling i psykologiens forståelse heraf. Oplev at få indblik og gode råd fra psykologiens ” Grand Old Man ”.
Underviser: Bjørn Danielsen.

6. kursus – 2. november 2021: ”Grublefælden” – grublerier, overtænkning og bekymringer kan føre til depression, stress og angst. Sammen ser vi på et af de nyeste terapeutiske redskaber, i form af metakognitiv terapi (MCT), der kan hjælpe os med at styre vores fokus og komme fri af grubleriernes snærende greb.
Underviser: Carsten Bernhardt Thomsen.

Alle dage fra kl. 18.00-20.30.

Vinterhøjskolen afholdes i Psykolog-Centrets eget hyggelige kursuslokale på adressen: Danmarksgade 71, 1. tv., 9900 Frederikshavn (indgang fra gården).

Deltagelse koster 200 kr. pr. gang – ved en bindende samlet booking af alle 6 kurser koster det i alt 900,- kr. (samlet booking skal ske inden det første arrangement).

Priserne er inklusive kursusmaterialer, kaffe/te og lidt sødt, og der skal betales forud, sådan at du er sikker på at komme med på holdene, idet der kun er et begrænset antal pladser.

Tilmelding efter først-til-mølle-princippet på cbt@psykolog-centret.dk eller på telefon 98 41 06 06 (bedst mellem kl. 9.00-13.00) senest den 14. september 2021.

Links:

Information om Vinterhøjskole 2021 på Facebook.

Link til annonce i pressen.